
Ydelse
Rådgivning før første spadestik
Vi kommer gerne ud og kigger, længe inden der er lagt en streg eller et budget.
De fleste projekter starter med en gruppe frivillige, der har en god idé og ingen anelse om, hvad det koster, eller hvem der skal spørges. Der hjælper vi gerne — også før I ved, om det bliver til noget.
Det vi typisk hjælper med
- Placering. Hvilket areal egner sig, og hvilket gør ikke?
- Budget. Hvad koster det realistisk, og hvad kan man gøre i etaper?
- Myndigheder. Hvad kræver skovlovgivningen, og hvad skal kommunen godkende?
- Drift. Hvem vedligeholder anlægget bagefter, og hvor meget kræver det?
- Ansøgninger. Vi leverer gerne materiale, I kan bruge i en fondsansøgning.
Flere møder på stedet
Det er vores erfaring, at et projekt kommer bedst i mål ved at have flere møder på stedet — i starten og undervejs — og en tæt dialog med den lokale klub, foreningen og kommunen. Så kan alle se sig selv i projektet.
Har du et projekt på tegnebrættet?
Ring, skriv eller book et møde på stedet. Vi kommer gerne ud og kigger på terrænet, inden der overhovedet er lagt en streg.

















